Kære medmennesker

I må ikke være bange for livet. Vi skal tro godt om det. Ingen mennesker ønsker at leve i angst. Og når jeg skriver som jeg gør - bruger hele det ordforråd, der opstår hos mig - så skyldes det dels egne livsoplevelser, men også angst på de helt centrale områder af livet, der ellers skal give glæde, sandhed og indrømmelse af medmennesket på sit ærelig hjerte. Ikke mindst barnet og den familie man er givet ved. Samtidig hører jeg også menneskets ansvarlige samfund derigennem, for det er nemlig ikke bare min angst alt sammen, der søges vendt i lyset af skriften. Nej, det er ligeså meget frustration og vrede, der udtrykkes, så vi kan høre, hvad der sker med os hele jorden rundt. Og endeligt som først og sidst gøre de indrømmelser, der skal til, så vi kan komme til forståelse for hinandens samfundskulturer og hjælpe til bedst muligt. Og det sigte er under udvikling, fordi vi slæber på alt for meget lort i forvejen.

Skriften er ikke nok, men skriftens kulturer, ikke mindst i uddannelserne står alt for centralt i vesterlandsk samfundorden. Faktisk så grelt, at det forskyder hørelsen for det forløsende vækstpotentiale hos mennesket, der måtte komme for dagens lys. Og da bliver vi så bange for at sige noget forkert, at vi tilsidst ikke tør dele vor hjertelyd for livet med nogensomhelst. Endeligt betyder det ikke, at skriften skal udelukkes, men dog, at vi skal få et andet, mere tilforladeligt og menneskeligt forhold til den. - Ordet er ikke skriften og ingen har patent på ordet, nej det er levende ganske som vort kød i hjertegod tro. Menneskets hørelse er kroppen med sit hjerteblod, også når det er bange, føler sig skidt eller glad, kommer med pludselige udbrud eller siger noget alvorligt.

Og så er der vist ikke mere at sige end at de gamle stive begrebsdannelser, logisk-idealiserende, ikke mindst til brug for samfundsorden, jo altså også skal udvikles, fremfor at gentage sig. Og jeg tror ikke på, at den kolde teknologi-teknokrati kan gøre det i det lange løb, omend jeg dog tror på, at et hvilket somhelst udtryk, der søger at være menneskeærligt og hjerteligt varmt, uanset emnet, kan gøre en lille forskel.  

Næstekærlig hilsen Jens Haarup Mortensen