Om Danmark

For det første skal det nævnes, at dette nye kommunikations-medie står i forlængelse af masse-medieringen i vor kulturkreds. Bogtrykker-kunsten var stillet på samme måde i sin tid. - Det kræver nok sine erfaringer, at sige sådan og altså en vis tålmodighed, så vi ikke lader os forblænde af den matematiske terminologi, der er forbundet med det medies herkomst. Computeren kan ikke svare på nogetsomhelst menneskeligt nærværende og dog udtrykker den alskens former for billedkunst. Den laver "sites", så vi bliver helt svimmel af billedverden. Min hovedpointe omkring det medie er, at vi ikke må lade os forblænde af det. Og ikke mindst af den grund, at det stadigvæk er menneskets eget kød i almindelig gang med sine børn, sin slægt og opretholdelsen af livets glæde ved det samfundsvilkår, man er stillet med, som er det egentligt medierende. Vor tro som mennesker er bundet i og ved gudlivets eget kød - og den almindelige sandhed må man aldrig glemme, ifølge min mening.

Skulle jeg have lagt et tryk på kongehusets familie som almindeligt ligeværdige mennesker i glæde ved det, jeg har skrevet, så er jeg meget ked af det. Især fordi jeg netop synes, at de er og gør det de gør ud fra deres troskab som de hører den som menneske i Danmark - altså netop troskab som almindeligt menneske, der som hver og én af os er mærkværdige, unikke, personlige og lignende. Har falder min hjertegode tak til dem som forstandigt menneske  i det danske; og da ikke mindst hos den menneskeværdighed som en bonde har forplantet ud fra sin troskab som almindelig far og driftigt mandsmenneske. Tak Henrik. - Og hør, jeg er såmænd ligeså ked af det, såfremt det tryk, jeg måtte have givet anledning til i æterens evindelige uendeligheder udi deres gentagelser, måtte falde på mine nærmeste slægtninge. Ejheller det har nemlig været hensigten. Tværtimod handler hele mit udtryk om at bære livets glade samfund frem som ligeværdigt menneske i den oplysende dagsorden, der er vort samfund. - Og jeg vil også dermed sige, at dem, der skyder magteriernes anliggende overpå kongehusets familie af gamle historiske fejltagelser og indsigter om, hvor "det hele" nu var dengang, ja de får altså med mig at bestille.

Man kan ikke være bekendt at føre vort danske kongehus - og våbenskjoldet i skjoldungernes hjerte dermed - der i den grad har arbejdet med mindeligheden i sin almindelige oplyste menneskeforstand som ærværdig repræsentant for hele vor danske samfundsarv udi et magtanliggende. Og derfor siger jeg som jeg gør: Folketinget er forlængst blevet forløsningen på den arv, den elskværdige mindelighed og gode forstand til at tackle diverse faktiske vilkår i samfundet. Ja, og her kommer min tilføjende bekræftelse af det så: Det står til stadighed i det oplysende sigte med det ligeværdige menneskelivs gang og udvikling på jord. Og derved er det GUDs. - Jeg ønsker at udtrykke, at Deres Majestæt og kongelige højheder jo altså ikke blot har varetaget den danske slægtshistories arv gennem sine viklingende kampe, nej ikke blot har tjent sit danske folk eller norden i forsoningen i den henseende, MEN tillige hele menneskelivets oplysende udvikling på almindelig værdig vis derved. Altså såvidt som man overhovedet kan gøre som lands-repræsentant. Og det er her mit hjertes tak falder som en Jens af det danske liv.

Har I brug for kontrast, så kan jeg blot sige: Fanden tag Jer, der ikke kan elske mennesket på hjerteligeværdig vis i livets eget navn, uanset slægtshistorie, position og lignende, ja uanset institutionelle forpligtelser. For det er den kærlighed, den oplysningstro og livsindsatsen i det lys, der tilgiver os livet på sin sandhed i vej med vor sandselighed som menneske i udvikling med hele menneskelivet på jord. Ja det er såmænd i forhold til den, at vi beder om forladelse for vor skyld og skyldnere, så netop den sande skyld i hjertegod trivsel og driftighed med vækstvilkårets levende på jord kan bestå ved sin mindelighed i det samfund, man er rundet af og har at gøre med.

Næstekærlig hilsen Jens.