VIkongen

VIKONGEN frygter ikke kulden, men tabet af menneskevarmen i slægterne!

I det navn, med sit slagfærdige udtryk ifølge min hørelse af det, STÅR hjertetroen, kristendommen, kongetroen – men frem for alt VOR OPLYSNINGSTRO SANDSELIGHED som almindeligt kødeligt, slægtsmenneske på jord.

Vikongens slægter har intet imod sandfærdige og glade mennesker t ro i lyst og nød, der elsker og ærer deres kone og børn som det naturligste i livets hele verden – men de har intet tilovers for mishandling af børn, mishandling af kvinder eller mishandling af vort vækstvilkår iøvrigt. Nej, det synes de er uærligt og mere til, jeg ikke skal komme ind på...

FARVEL latin-græsk-hebræiske oldtids skoler, farvel universitas, farvel delfinariusser, farvel justitsiass, farvel romantik, farvel logos, farvel teori, farvel praksis, farvel administration, farvel akademisk, farvel statsborger, farvel idé, farvel politik - farvel onde kulturarv. FAARvel og tak for bekendtskabet, for VI blev også klogere på kongelig forstand i sin kamp med det romantiske knejseri.

Endeligt, skal der herfra lyde en hjertelig varm VELKOMST til almindeligt oplysningstro og åndsforstandige mennesker af anden kulturel baggrund end vor egen, nordiske. Det være sig muslimsk, katolsk, protestantisk, taoistisk, lutheransk, calvinistisk og så videre og så videre, da det sådan set kan være lige meget, sålænge de ikke trodser vikongens hjerte hos alle. Desuden er ingen af delene længere dele, men i samhørig forvandling af os alle som mennesker på jord. Desuden, gentager jeg, kan trosretninger aldrig nogensinde være en længerevarende trussel mod den helt almindelige sande hjertevarme i menneskelivets almindelige gang på jord omkring vort åbenbarne vækstvilkår.

Velkommen til ORDET i år nul, vort kød i al evighed HOS: VIkongens stilfærdige hjerte - VOR kirke. Og tak til Deres Majestæt, Dronning Margrethe, Deres kongelige højheder og hele Deres slægt – tak for det trolige arbejde med at være til som elskeligt, værdigt menneske på jord. Tak til vækstens folk på landet, tak til præsternes trolige arbejde med kødet, tak til højskolerne, tak til arbejdernes oplysningsvirksomhed - ja, tak til de tro danskere, der var det uden grund gennem deres virksomhed. Ja og vel ganske enkelt tak til vor tro natur som godt menneske over hele landet. Tak for at have båret det frem i lyset af al vort menneskekød. Tak.

Kæreligheden sejrede nok engang, så tusindfryd det fulgte!


(- Arrh, men det letted’, syn’s du ik?)